Er du uddannet tøjdesigner, og har du stor interesse for børnetøj? Kan du identificere dig selv med vores vision “We want to be the best business partner in kids’ fashion”?
Name it søger en kreativ designer/grafisk designer, som udover at være innovativ og nytænkende også formår at tænke kommercielt, og som altid har for øje, at afsætning er vores vigtigste succesparameter.
Jobbet:
Som en del af et af vores designteams vil du være medansvarlig for at designe og udvikle 5 årlige kollektioner. Du vil være med i hele processen fra idégenerering til færdigt produkt, og dine fokusområder bliver udvikling af modeller samt tøjets grafiske udtryk. På baggrund af dine erfaringer fra branchen, samt dit flair for grafisk design, snit og farver er du med til at sikre, at vores kollektioner af børnetøj konstant optimeres med hensyn til udtryk, trend og kvalitet.
Name it dækker hele aldersspændet fra 0-12 år og er inddelt i tre målgrupper:
- Newborn 0 – ½ år, hvor kendetegnene er; Purity – Care- Safety
- Mini 9 mdr – 4 år, hvor kendetegnene er; Joy – Fantasy -Explore
- Kids 5 – 12 år, hvor nøgleordene er; Freedom – Energy – Style
Arbejdsområder:
- Medvirke til opbygningen af 5 årlige kollektioner
- Udvikle styles samt arbejdstegninger i samarbejde med det øvrige designteam og indkøbere
- Udvikle artwork: aop, prints, badges, applikationer, broderier m.v.
- Kommentere på prøver til leverandører i samarbejde med konstruktører og indkøbere
- Daglig support til leverandører og Bestsellers internationale indkøbskontorer
- Opsætning af salgsmateriale
- Deltage på inspirationsture, sælgermøder og ved leverandørbesøg
Din profil
Du har en udpræget sans for mode, stil, design og farver. Du ved at det ofte er den lille detalje, der gør den store forskel inden for børnemode. Stillingen kræver, at du er skarp på det grafiske udtryk og kan relatere det til både den yngre og ældre del af vores målgruppe. Vi lægger vægt på, at du er en kreativ igangsætter, der kan spotte de nyeste trends for vores målgruppe og samtidig omsætte dem til spændende og kommercielle kollektioner.
Kvalifikationer:
- Uddannet designer med erfaring fra modebranchen
- Solid erfaring med udvikling af grafiske prints til modetøj
- Erfaring med børnemode vil være et plus – stor interesse for børnemode er en selvfølge
- Fortrolig med Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator
- Gode engelskkundskaber i skrift og tale
- Detaljeorienteret og øje for trend og mode
- Kreativt grafisk øje med god fornemmelse for hvad der fungerer i praksis
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikoline Buhl på telefon +45 99 42 36 78. Ellers send os din ansøgning og dit CV senest d. 6. november 2014.
Arbejdssted: Brande – der vil være begrænset rejseaktivitet forbundet med stillingen.
Om Name it – Inspired by kids
For almost 30 years, Name it has been encouraged by children’s straightforwardness and energy. We see the world through the eyes of children and our creativity is rooted in their loving and free spirit.
At Name it we design clothes which allow children to express their own personality. We are proud to have a selection that features a full range of kids clothing from underwear to outerwear, always with a particular focus on our core products; jeans and outerwear.
In every piece of clothing, functionality, safety, quality and responsibility are our main priorities.
Name it is part of the worldwide fashion company Bestseller and is represented in more than 20 countries with a variety of retail shops and wholesale customers. For more information, please go to www.nameit.com or www.bestseller.com.