Maria Black Jewellery søger en målrettet og proaktiv praktikant til PR og kommunikation.
Som praktikant hos Maria Black Jewellery vil du indgå i et team af erfarne medarbejdere, med base i indre København, hvor du som en initiativrig personlighed får mulighed for at få ansvar og medindflydelse på projekter og tiltag under vejledning.
Vi har travlt på kontoret og det er derfor vigtigt at du er selvstændig, pålidelig og sætter stor ære i at følge dine opgaver helt til dørs.
Du er måske studerende på en uddannelse inden for PR, kommunikation eller medieproduktion og står over for et praktikforløb, eller du er måske nyuddannet indenfor samme område og søger praktisk erfaring.
Arbejdsopgaver:
Som PR praktikant vil du referere til den PR og Kommunikationsansvarlige og få indsigt i udarbejdelse af PR- og medieplaner på strategisk niveau. Du vil få egne ansvarsområder, som indebærer produktion af indholdsmateriale til sociale medier på baggrund af overordnede temaer. Da vi er et lille team, vil du være et vigtigt omdrejningspunkt for daglige praktiske opgaver og gøremål som udlån fra vores showroom, udsendelse af nyhedsbreve, eventkoordinering mm.
Kvalifikationer
- Du har 100% styr på brugen af sociale medier. Især Facebook og Instagram – med stor fordel på virksomhedsniveau.
- Du har et æstetisk øje og kan bruge grafiske værkstøjer som Photoshop, Indesign og illustrator
- Du besidder en grundlæggende forståelse for virksomhedsstruktur og har stor interesse rettet mod brandkommunikation
- Du er kreativ og brænder for dit område hvad enten det er design, kommunikation, it eller PR.
- Du har teknisk flair og kan nemt sætte dig ind i digitale systemer/programmer. Erfaring med webshop backends, SEO, Adwords og/eller Analytics er en stor fordel.
- Kvalifikationer og interesse indenfor fotografi samt produktion og redigering af videomateriale er en stor fordel
Praktikforløbet er på fuldtid og du skal kunne være hos os minimum 3 måneder.
Stillingen er ulønnet med opstart hurtigst mulig. Arbejdstiden er 9.00-17.00 – der vil dog forekomme uregelmæssigheder. Der er gratis frokostordning på kontoret.
Lyder stillingen som noget for dig? Så skynd dig at sende en e-mail med en kort motivation og CV til Trine Fruergaard på tf@maria-black.com. Vi indkalder løbende til samtaler.
www.maria-black.com