Hjælp os med at opbygge Europas største personal shopping service! Grundet vores enorme vækst er vi – hver måned – på jagt efter personal shoppers til vores kontor og showroom i St. Kongensgade i København.
Som personal shopper vil du fra starten af få dine egne kunder, som du har ansvaret for at klæde på – fra top til tå. Igennem style sessions med kunderne over enten telefon eller email afstemmer I forventninger og det er dit primære ansvar at sammensætte outfits, som falder i kundens smag.
Vi tilbyder:
En travl og afvekslende hverdag fyldt med mode, styling og godt humør. Du vil blive en del af et kreativt, inspirerende og energisk miljø, hvor dine meninger og input bliver taget alvorligt. Tonen er uformel og her er højt til loftet – humor og et højt fagligt niveau er i højsædet.
Da vi er en start-up og kontoret er nyt vil der være en del praktiske opgaver i starten. Ingen i teamet er for fine til at samle et bord, tømme opvasken eller løbe ærinder. Derudover holder vi cool arrangementer og deltager også i messer, events og workshops.
Vi forestiller os at du:
- Brænder for fashion
- Har flair for styling og talent for salg
- Har erfaring indenfor mode, detailhandel eller service management
- Sætter en ære i rigtig god service og rådgivning
- Har en sprudlende og smittende energi
- Kan smile igennem telefonen
- Skriver og taler et fejlfrit dansk
Om os:
The Cloakrooms koncept er nyt og giver mænd muligheden for effektivt at opdatere deres garderobe uden at forlade hjemmet. The Cloakroom blev grundlagt i maj 2013 og har siden oplevet en enorm vækst. Vi mener at shopping skal være sjovt og ikke en frustrerende opgave.
Vi er i øjeblikket 40 ansatte og forventer at vokse yderligere i løbet af de næste 6 måneder. Vi holder til på St. Kongensgade 110A hvor vores 15 danskere holder til.
Vi er også meget interesseret i at høre fra talenter fra Sverige – vi vækster nemlig også i Sverige.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte country manager Brian Mogensen på brian.mogensen@thecloakroom.com.
Vil du være en del af vores team så send en ansøgning og CV til leonoor@thecloakroom.nl eller besøg vores karrierehjemmeside www.thecloakroom.dk/careers.