PR- og marketingkoordinator til Group 88
Group 88 er en veletableret, dansk virksomhed med drift indenfor eksklusiv mode og accessories, idet virksomheden repræsenterer en række internationalt kendte mærker, bl.a. Gucci, Bottega Veneta, Burberry og Mulberry.
Vi søger en selvkørende og resultatorienteret koordinator, som kan være med til at udbrede kendskabet af vores mærker, og i tæt samarbejde med vores PR- og marketing manager, sikre et højt niveau af presseomtale og samarbejder, med udgangspunkt i high-end mærkevarer.
Elsker du modebranchen, at have kontakt med mennesker, og ikke mindst sætter en ære i at servicere vores samarbejdspartnere, er dette det helt rigtige job for dig.
Arbejdsopgaver:
- Planlægning og eksekvering af PR strategi i samarbejde med PR- og marketing manager
- Daglig kontakt med relevant nordisk presse, herunder udsendelse af pressemeddelelser og support af materiale
- Indhente og organisere materiale fra alle vores mærker
- Koordinering af samples og retur ml. hhv. mærkerne og vore butikker
- Opdatering af presse/VIP-database
- Planlægning og eksekvering af events
- Kvartalsvis rapportering af resultater
- Være i tæt dialog med indkøbsafdelingen og butikschefer vedr. leveringer
- Daglig ansvarlig for praktikanter
Vi forventer, at du:
- Er flydende i dansk og engelsk tale og skrift
- Er udadvendt og god til at skabe relationer
- Har et eksisterende kendskab til den nordiske mode-presse
- Har 1-2 års erfaring med PR
- Sætter en ære i at yde en god og grundig service overfor samarbejdspartnere
- Har gode kommunikative evner og diplomatisk sans
- Er pligtopfyldende
- Har gå på mod og ikke let lader dig slå ud
- Er fleksibel og ikke bange for at få nye udfordringer
- Er præsentabel og modebevidst
For den rette person kan vi tilbyde en fuldtidsstilling i en virksomhed i god udvikling og med spændende planer om ekspansion henover det kommende år. Vi har en uformel omgangstone, i en hverdag præget af et internationalt high-end miljø. Vi har kontor i centrum af København, og tilbyder pension og privat sundhedsforsikring.
Der må påregnes overarbejde i forbindelse med modeuger og events.
Ren straffeattest skal fremvises.
Ansøgning mrk. PR/Marketing vedhæftet CV og foto samt anbefalinger sendes til:
Nina Timmermann på nina.timmermann@group88.dk.
Ansøgningsfrist: 10. august 2014
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2014.