Kan du lede os til resultater i Magasin?
Vi vokser! Magasin er i konstant vækst, og vi står overfor spændende ombygninger og fornyelse. Det betyder, at vi har brug for flere kræfter til at lede vores erfarne team af Shop Managers, og det er her, du kommer ind i billedet.
Vi søger dygtige og energiske Sales Managers med stærke personligheder til Magasin Kongens Nytorv. Hos os vil du blive en del af et stærkt team med fokus på ledelse og godt købmandsskab, og du vil få frihed til at sætte dit eget præg på etagens udvikling.
Nu og i de kommende år er kategorierne Home, Cosmetics og Kids i kontinuerlig positiv udvikling. Vores forventninger til dem er store, og det er inden for en af disse, at du vil blive ansat til at samarbejde med en bred portefølje af stærke brands.
Du får…
- En central, taktisk rolle i ledelsen, hvor du vil referere til vores Store Manager hos Magasin Kongens Nytorv
- Ansvaret for en trecifret millionomsætning
- Personaleansvar for mellem 100 og 150 medarbejdere
- Ansvar for den direkte ledelse af fire Shop Managers
- Ansvar for at optimere sortimentet i samarbejde med Indkøb og Shop Managers
- Ansvar for kontakten til mere end 100 brands/leverandører
Det betyder også, at du får en kæmpe berøringsflade med både danske og internationale samarbejdspartnere. Eksempler på disse er:
Home: Kitchen Aid, By Lassen, Normann Copenhagen, Vipp, Lexington, Royal Copenhagen, Le Creuset, mf.
Cosmetics: Tom Ford, Urban Decay, MAC, Kiehl’s, Hermes, Estee Lauder, Clinique mf.
Kids: En Fant, Small Rags, Bakito, Serendipity, Levi’s, Polo Ralph Lauren, Mar Mar Copenhagen mf.
Du er …
- Klar til at tage det overordnede ansvar for den daglige og taktiske ledelse af Home-, Cosmetics-, eller Kids-etagen på Kongens Nytorv
- Ambitiøs og parat til at tage din karriere til det næste niveau
- Analytisk stærk og udstyret med en solid forretningsforståelse, som har virksomhedens nøgletal for øje
- En ildsjæl med stor gennemslagskraft
- God til at se og dyrke potentiale i andre
- Stærk i relationen og kan påvise tydelige resultater fra din karriere som leder
- I stand til at vise tydelige resultater som leder og forstår værdibaseret ledelse af ledere via virksomhedens stærke værdier og kultur.
Du har …
- En baggrund som salgschef, distriktschef, retail manager eller lignende fra detailbranchen
- Bevist, at du er en dygtig leder, og kan dokumentere gode resultater fra dine seneste jobs
- Indgående kendskab til detailhandlen og gerne Magasins produkter
- Gerne en kommerciel uddannelse
- Lyst til at være en synlig leder og coach i hele forretningens åbningstid
- En stærk økonomisk forståelse, som du kan oversætte til en Business Plan, der effektueres klart og tydeligt i hele organisationen gennem dine ledere og medarbejdere
- Fokus på hele etagens nøgletal, herunder den videre optimering af profitabiliteten og effektiviteten, og evner samtidigt at bidrage til en stærk kultur
- Sikkert stor erfaring fra et lignende job og ved, hvilke karaktertræk det økonomiske ansvar og de mange sociale relationer kræver
“Som Sales Manager i Magasin er der ikke to dage, der er ens. Tempoet er højt, og der er mange beslutninger, som kræver hurtig action, så det gælder altid om at have det fulde overblik og kunne analysere en situation på stedet.”
Fia Ajrulovski, Sales Manager, Magasin Kgs. Nytorv
Vi tilbyder desuden …
- Gode karrieremuligheder
- Attraktiv bonusordning
- Gode personalerabatter
- Attraktiv pensionsordning
- En løn- og ansættelsespakke, der matcher dine kvalifikationer
- Danmarks bedste arbejdsplads og kolleger
I rekrutteringsprocessen er vi naturligvis opmærksomme på dit potentiale og mulighed for at videreudvikle dig hos os. Magasin er en stor organisation, hvor du kan udfolde din karriere i den retning, du ønsker, og vi ser derfor gerne, at du er åben overfor og motiveret af den personlige udvikling, du får hos os.
Vi indkalder løbende til samtale.
Indlægget Sales Manager blev vist første gang den FashionForum.