Quantcast
Channel: FashionForum
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3558

Chefredaktør

$
0
0

IN søger strategisk stærk chefredaktør

Magasinet IN søger ny chefredaktør, der har lyst til at udvikle et af Danmarks stærkeste modemagasiner på print og digitalt. IN er et stærkt kommercielt brand med godt tag i internationale annoncører og købestærke kvinder og henvender sig til den voksne, veluddannede kvinde, der går lige så selvfølgeligt op i sit udseende som den verden, hun lever i. Det er kvinder, der søger selvindsigt og udsyn, som er modebevidste og ambitiøse og gerne vil både udvikles og udfordres af INs univers.

Jobbet

Stillingen kræver, at du er en stærk leder med både en journalistisk og kommerciel profil, og at du samtidig har en høj grad af forretningsforståelse.  Vi forventer, at du kan:

  • fastlægge en brandstrategi på print og digitale kanaler i tæt samarbejde med magasindirektøren og forretningsudviklingschefen
  • positionere magasinet i forhold til markedet og Allers øvrige portefølje i tæt samarbejde med marketing og annoncesalg
  • sikre høj journalistisk kvalitet i forhold til nichetænkning
  • idéudvikle magasinets vigtigste stofområder løbende i både ord og billeder og i tæt samarbejde med magasinets fagredaktører og øvrige medarbejdere
  • spotte nye trends og tendenser i markedet og løbende favne globale megatrends
  • lede struktureret og med klar retning både i forhold til magasinets fastlagte strategi og i forhold til den enkelte medarbejder
  • tænke meget kommercielt og arbejde tæt sammen med Mediesalg om både traditionelle og kreative annoncørprodukter til mange forskellige kundetyper.

Om dig

Som person er du udadvendt, velorienteret, modebevidst og en stærk formidler/kommunikator. Du er højst sandsynlig journalist og har erfaring fra lignende lederjob. Du trives med forandringer. Du kan optimere, ser løsninger fremfor problemer og kender betydningen af at sætte det rigtige hold. Du har lyst til at arbejde tæt sammen med den øvrige magasingruppe og ser en fordel i at arbejde på tværs af fagområder. Du refererer til magasindirektøren.

Vi tilbyder: 

  • Et kreativt og innovativt miljø i et moderne mediehus
  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Fokus på medarbejdertrivsel og attraktive medarbejdertilbud.

Ansøgning

Send din ansøgning via vores online-rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på dette link.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 3558

Trending Articles