Maria Black Jewellery tilbyder et praktikforløb med fokus på E-Commerce.
Som E-Commerce praktikant hos Maria Black Jewellery vil du indgå i et team af erfarne medarbejdere, med base i indre København, hvor du får en unik mulighed for at få ansvar og medindflydelse på projekter og nye tiltag under vejledning.
Vi har travlt på kontoret og det er derfor vigtigt at du er selvstændig, pålidelig og sætter stor ære i at følge dine opgaver helt til dørs.
Du er f.eks. studerende på en uddannelse inden for IT, brand management eller lignende og står over for et praktikforløb, eller du er måske nyuddannet indenfor samme område og søger praktisk erfaring.
Arbejdsopgaver
Som praktikant indenfor området E-commerce, vil du referere til den ansvarshavende på området og få indsigt i udarbejdelse af cross-channel planer på strategisk og operationelt niveau. Du vil få egne ansvarsområder, som indebærer vedligeholdelse og opdatering af vores webshop(s) og kampagneplanlægning på baggrund af overordnede temaer. Da vi er et lille team, vil du være et vigtigt omdrejningspunkt for daglige praktiske opgaver og gøremål som lagerstyring, kundeservice, forsendelser, produktion af billedmateriale og web content.
Du får mulighed for at bidrage proaktivt til Maria Blacks online præsentation.
Kvalifikationer
- Du har teknisk flair og kan nemt sætte dig ind i digitale systemer/programmer. Erfaring med webshop back-ends, SEO, Adwords og/eller Analytics er en fordel.
- Du brænder for dit felt hvad enten det er it, brandstyring eller salg
- Du har tidligere erfaring med kundeservice og salg
- Du besidder en naturlig forståelse for virksomhedsstruktur og arbejder proaktivt i teams
- Du har en æstetisk sans og kan bruge grafiske værkstøjer som Photoshop, Indesign og/eller illustrator
Praktikforløbet er på fuld tid, 37 timer/uge, og du skal kunne være hos os i minimum 3 måneder.
Stillingen er ulønnet og med opstart hurtigst mulig. Arbejdstiden er 8.00-16.00 – der vil dog forekomme uregelmæssigheder. Der er gratis frokostordning på kontoret.
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig? Så skynd dig at sende en e-mail med en kort motivation og CV til Camilla Bjørn Skov på cbs@maria-black.com. Vi indkalder løbende til samtaler.